Kvinder & Kunst 2025

12. september 2025

I weekenden d. 27.-28. september kan du finde mig i Royal Stage, Hillerød, når jeg deltager i kunstmessen Kvinder & Kunst 2025. Messen samler mere end 90 kvindelige kunstnere fra hele Danmark, og det bliver en weekend fyldt med billedkunst, keramik,
kunsthåndværk og smykker.

Jeg vil præsentere et udvalg af mine malerier, der er inspireret af Færøernes dramatiske landskaber – hvor det vilde og det sårbare mødes i skiftende lys. Jeg fortolker vejrets skiftende stemninger, himmel, hav og klipper.

For mig er messen ikke kun en mulighed for at vise mine værker, men også for at møde jer publikum – høre hvad mine billeder vækker af stemninger, og dele lidt af historien bag processen. Jeg vil også gerne fortælle om min mangeårige passion for Færøerne og mine
malerejser til Færøerne.

Bag udstillingen står Zonta Hillerød, en organisation, der arbejder for at styrke kvinders vilkår både lokalt og internationalt. Overskuddet fra messen går bl.a. til projekter mod børneægteskaber i samarbejde med FN samt til studielegater for kvinder fra Hillerød.

– Udstillingen åbnes officielt lørdag kl. 11.
– Entre: 60 kr. – børn gratis.
– Caféområde og amerikansk lotteri med flotte præmier.

Det bliver en farverig og inspirerende weekend – og jeg håber, vi ses i Hillerød!

Royal Stage, Hillerød
27.-28. september 2025
Kl. 10-16 begge dage

Organisationen Zonta

Zonta International er en verdensomspændende organisation med ca 25.000 medlemmer fordelt på 31 distrikter og 1100 klubber i ca 60 lande.

Zontas mission er at styrker kvinder i hele verden gennem særlige projekter og at være fortaler for ligestilling.

Zonta arbejder for en verden, hvor kvinders rettigheder anerkendes som menneskerettigheder, og hvor alle kvinder har mulighed for at udnytte deres fulde potentiale.

En verden, hvor kvinder har adgang til alle ressourcer og er repræsenteret i besluttende rganer og erhverv på lige fod med mænd.

En verden, hvor ingen kvinder lever i frygt for vold.

“We build a better world for women and girls”

Læs mere om Zonta her.

Menu